Gravemesteren fra Skovlunde
29. Oct 2021”GRAVEMESTEREN FRA SKOVLUNDE”
Christian Bruse ramte midt i september, datoen for sit 20. års jubilæum med sit firma, CB Service, og det skulle naturligvis fejres.
Vores historie med CB Service, starter dog ikke helt 20 år tilbage i tiden, men er faktisk ganske ny - nærmere betegnet - et par uger op til årets første (og længe ventede) messe, Have og Landskabsmessen 2021 i Slagelse.
Men er der virkelig nogen som handler maskiner på messerne?
Det korte svar er: JA!
Christian er entreprenør og udfører alle typer opgaver indenfor jord, kloak og anlæg, og som underentreprenør på en hel del havnebyggeri.
Christian har gennem tiden primært lejet sig selv ud, sammen med sine maskiner, men han spår at fremtiden byder på endnu mere udlejning af maskinerne, uden mandskab, så de ikke bare holder stille. Derfor er udstyret på maskinerne også udvalgt med særligt fokus på alsidighed og brugervenlighed ifht. udlejning og det skal bare spille.
Christian er af den overbevisning, at tingene ikke behøver gøres mere besværligt end nødvendigt. Der er lidt ’Ole-Opfinder’ over ham, og hvis man kan konstruere sig ud af noget udstyr, som gør arbejdet lettere og mere effektivt, hvorfor så ikke gøre det?
Og han er bestemt ikke uden evner, for han har arbejdet som mekaniker hos Ramirent i mange år og roder selv med både smedearbejde og maskiner, og har gjort det altid.
Christian mener, at han er foran på point, ved at kunne tilbyde den personlige tilgang til udlejning af maskiner og udstyr, hvor kan får snakket med kunden og kan vejlede om hvilke maskiner og udstyr, som gør sig bedst til lige netop kundens opgave.
For Christian var valget om maskinproducent egentligt ret simpelt. Han har haft Yanmar maskiner i en årrække, og har altid været tilfreds med både bagland og service.
Med indkøbet af de tre nye Yanmar, er han oppe på sin ialt 5. nyindkøbte Yanmar, og han er godt tilfreds. Størrelsen på maskinerne er naturligvis valgt ud fra både opgaver og alsidighed.
”Det er faktisk så smart, at den store kan løfte den lille, hvis den fx skal ned i en pumpebrønd” fortæller Christian.
Den lille, ViO 12 minigraver er ekstraudstyret med compacttilt og startspærre.
Den kan fragtes på en mindre 5 tons lastbil, hvor den nemt kan stå på ryggen med både udstyr og motorbører, og er derfor super nem og fleksibel til eksempelvis kloakrenoveringer i København eller andre storbyer, da man undgår at skulle ha trailer med.
Den er god til både have og anlæg, arealrydning og kloakopgaver.
Den store, ViO 80 gravemaskine, er primært til de større opgaver, som fx nedrivning af huse, fjernvarmeopgaver, kloak og anlæg, og så har den en god størrelse og er billig, at flytte rundt med.
Den skal udstyres med engcon EC209 aftagelig rotortilt (på efterlevering), så den også kan bruges til hydraulikhammer, den har centralsmøring, LED lyspakke og meget mere.
Christian købte ViO12’eren to dage før Have og Landskabsmessen 2021.
Han og vores sælger Johnny aftalte, at han skulle komme forbi og sætte klistermærker på sin maskine på messen, så Christian tog lidt ekstra mærker med, og handlede så ViO80’eren med Johnny, på selve messen.
Vi får hans ViO75 i bytte, en maskine, som Christian har været meget glad for, og som han har udført mange spændende opgaver i.
Kort før afholdelsen af 20. årsjubilæet, hvor de to gravere var leveret, kunne han alligevel ikke stå for fristelsen af også at udvide produktporteføljen med en Yanmar V100 læssemaskine med 36 km/t transmission, skovl og pallegafler, centralsmøring og hydraulisk hurtigskifte, så den er forberedt til al slags udstyr. Det gælder alt til både entreprenøren, anlægsgartneren og også til vinterbekæmpelse.
Vi takker Christian for handlen og ønsker et stort tillykke med jubilæet og de nye maskiner.
SENESTE NYT FRA MASKINER A/S
FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Du er meget velkommen til at følge med i vores hverdag på de sociale medier, hvor vi ofte bringer nye opslag.